Menu
• Indhold

Ny publikation: Fremtidens uddannelser

 

Om

Fremtidens uddannelser

Fremtidens uddannelser – den ny faglighed og dens forudsætninger

Publikationen indeholder en kortfattet analyse og en række konkrete anbefalinger til uddannelsespolitiske initiativer som kan sikre fagligheden og dens forudsætninger i hele vores uddannelsessystem.

 

I perioden 2001-2003 har fire arbejdsgrupper, nedsat af Uddannelsesstyrelsen, med fokus på de fire fagområder matematik, dansk, fremmedsprog og naturfag arbejdet med at beskrive forudsætningerne for den ny faglighed i fremtidens uddannelser. Formænd for de fire arbejdsgrupper har været Mogens Niss (matematik), Frans Gregersen (dansk), Nils O. Andersen (naturfag) samt Peter Harder og Per Øhrgaard (fremmedsprog).

 

De fire arbejdsgrupper har gennemført omfattende og grundige analysearbejder som for de enkelte fagområder er fremlagt i rapporterne Kompetencer og Matematiklæring (udkommet oktober 2002), Fremtidens danskfag (udkommet februar 2003) og Fremtidens sprogfag (udkommet april 2003) samt Fremtidens naturfaglige uddannelser (udkommet juni 2003).

 

Arbejdsgruppernes formænd har endvidere siden en tidlig fase i forløbet sammentænkt gruppernes arbejde med henblik på at identificere problemstillinger og anbefalinger som er fælles og går på tværs af fagområderne

.

På den baggrund bad Uddannelsesstyrelsen i oktober 2003 en forfattergruppe bestående af Henrik Busch, Nikolaj Frydensbjerg Elf og Sebastian Horst om at sammendrage faglighedsrapporternes og formændenes analyser. Resultatet heraf, Fremtidens uddannelser – den ny faglighed og dens forudsætninger, repræsenterer en selvstændig fremstilling af de fire projekters fælles og tværgående fokusområder.

uvm